søndag den 31. august 2014

BRODEREDE ARMBÅND




BRODEREDE ARMBÅND




armbånd 1+2+3

Jeg har her broderet to armbånd med blomster ranker.
blomsterne er broderet med edderkoppesting.
desuden har jeg broderet stjerner der hopper op  og ned,
på det sidste armbånd.

Jeg har mange nye ideer, for disse her er ret tidskrævende.
Jeg har altid haft svært ved at begrænse mig, når jeg broderer.
.



På de brede armbånd har jeg lavet afslutningen med "sølvspænder"
Det ser nok bedst ud på dette broderi.

Men nogen af armbåndene er mere grove, 
og der vil det nok se bedst ud, hvis lukningen er mere rustik.


armbånd 1

På det smalle armbånd, har jeg syet en stjerneknap i, 
knappen har næsten samme farve, som de broderede stjerner.

Jeg har  broderet en trense med broderitråd,  i stoffets farve.

..........o..........

Måske kan man ikke bare,  finde det flotteste lukning på 
armbåndene og så regne med,  at det passer til dem alle.

Måske skal man tage stilling til hvert armbånd ?

Eller  er " sølv"  lukningen mon bedst ?

..........o..........

armbånd 4 
Armbånd med skaktern og en enkelt mariehøne

armbånd 5
Her har jeg virkelig prøvet at forenkle mit broderi.
Kun broderet en trekant i skaktern, og  sat en lille perle på , 
der passer i farven , til broderi tråden.
Er det virkelig nok ?

armbånd 6
Her gik jeg så lidt amok, og broderede 5 mariehøns.
Det tager for lang tid.
Men det der med at forenkle, har jeg virkelig svært ved.

armbånd 7
 På dette armbånd har jeg trukket tråde ud, 
som jeg har broderet hen over, 
så det ligner trenser.
armbånd 8
På dette armbånd har jeg kun broderet 4 tern, diagonalt, 
og sat 2 perler i midten

armbånd 9
Dette armbånd er til et barn, eller en kvinde,
 med meget spinkle håndled.


armbånd 10
På dette armbånd har jeg broderet en blomster ranke,
 og sat en enkel perle forneden ,
i en farve der passer til broderiet.

armbånd 11
Dette armbånd er broderet med trekanter i stærke farver,
franske knuder under trekanterne, og en lille perle
i samme farve som trekanten oven over.

armbånd 12 
Her er der broderet trekanter i farver,
 der passer til hinanden.



Denne lukning er til barnearmbåndet.
Jeg havde ikke en knap, der passede i farven til broderiet,
 så jeg syede en masse perler sammen ,
til de dannede knop, som trensen kunne gå rundt om.

armbånd 13
Armbånd, hvor jeg har trukket tråde ud, og broderet trenser 
hen over de resterende tråde, i forskellige farver.

armbånd 14
Her har jeg broderet en enkelt række skaktern, 
og to små bitte æbler i mellemrummene.

armbånd 15

Broderi på groft orange stof.
Det er sværere at brodere lige sting på, 
og sværere at montere.
Jeg kan godt lide farven.

armbånd 16

Dette armbånd er virkelig iøjnefaldende, men 
jeg kan godt lide farverne.
Dette stof er også ret groft , at brodere på.
......o......
Man kan trykke på alle fotoerne af armbånd,
 for at se dem tydeligere.


mandag den 25. august 2014

EKSPERIMENT MED LUKNINGER


ARMBÅNDS LUKNINGER



Det første jeg lavede satte jeg et elastik igennem armbåndet.
Det er fint nok til mig, men hvis jeg vil forære et armbånd som gave, 
skal lukningen se mere professionel ud.
Det armbånd  næste broderede jeg stjerner på,
 og satte en knap i slutningen af armbåndet,
og en lille trense der passede i farven til stoffet.

Jeg har købt elastikker i alle regnbuens farver, så de kan passe til alle farver stof.
Men jeg er nu ikke tilfreds,  med den måde disse armbånd lukkes på



Her har lille Asta på 6 år ( mit barnebarn )
de 2 armbånd på, der er færdig indtil nu.
Jeg har flere lukninger i tankerne, som jeg vil prøve, 
før jeg vil vælge den, jeg synes er bedst.
Jeg vil gerne brodere et lager, så jeg altid har et armbånd liggende,
 som kan bruges som gave.




fredag den 15. august 2014

ARMBÅND

ARMBÅND



Jeg har fået en ide.
Jeg vil prøve at brodere forskellige armbånd.
De skal kunne vaskes.

De skal have en lukning, så de passer til, forskellige typer håndled.
De skal se professionelle ud.



Dette var første forsøg.
Jeg fandt ud af, at hør er for groft, at brodere på.
Så nu afprøver jeg andre, stoffer og farver.

torsdag den 14. august 2014

BABY SENGETØJ til barnevogn


SENGETØJ TIL BABYDYNE

Passer til barnevogn.



Theo `s betræk er nu broderet,
med blå helekopter



Tristans er med grønlig helikopter.

Farverne er valgt ud fra, at de som nyfødte
 havde grøn og blå hue på.
De er nu 9 uger gamle.
......o......
Nu skal betrækkene syes sammen , 
og måske skal der broderes en helekopter ,
 bare med kontursting, på hovedpuden.

Puden er kun til pynt, de bruger ikke pude.

..........o..........

Tryk på billederne for, at se dem større.

mandag den 11. august 2014

PRØVEKLUD med broderede Stumpwork blade


 Stumpwork blad


De kan broderes på forskellig måde.
Det øverste blad, har jeg tegnet på et stykke papir, og 
lagt en tynd ståltråd rundt i konturerne, ståltråden bliver holdt fast,
 med enkelte ritråde, som bliver fjernet, når bladet er broderet færdig.


Her ser man bladet broderet med tungesting.


Et andet blad, der næsten er broderet færdig.
Man tager bladet af papiret, og broderet fine sting rundt i kanten, 
så det får et bedre udseende.
Det kan gøres med tungesting eller knaphulssting.


 Stumpwork blad broderet på stof.


Ståltråd ries ned i stoffet, i bladets facon.
Fordelen ved at lave bladet på stof er, at man kan bruge Schattersting.



Bladet klippes af stoffet når det er broderet færdig, 
og man kan skule små trevler ved, at brodere rundt om bladet.

 Stumpwork blade i anvendelse.


torsdag den 7. august 2014

PRØVEKLUD med SCHATTERSTING


SCHATTER STING



Dette er en af mine prøveklude.
De er gode at have med, når man underviser.
.....o.....
Schatter sting broderes på den måde, 
at man broderer korte og lange sting mellem hinanden.
De må aldrig slutte samme sted, undtagen i kanten, 
hvor broderiet begynder eller slutter.
Hvis stingene er lige lange, eller går ned,  det samme sted på stoffet,
 bliver der en kant, og ikke en jævn glat overflade.
.....o.....
Engang blev Schatter sting kaldt for kunstbroderi.
Med disse sting kan man brodere skygger , med farver,
 der langsomt glider over i hinanden, eller som her på bladet,
 helt skifte farve.
Man bruger ofte denne teknik til at dække en flade.
En kjole, et blad, et ansigt o.s.v.


Her er teknikken brugt inden i et overskåret granatæble.
Æblet er tegnet af:
Ellen Marie Rodil.


På dette granatæble er der broderet tekst på latin.
På det øverste æble står teksten på dansk.


dette overskårne hyben er ganske lille.
Her kan man se hvordan Schatter stingene kan drejes, så de får frugtens form.



Disse valmuer er også broderet med Schatter sting.
Stængelen med kontursting, som jeg har kastet tilbage over,
 så de bliver strammere.
Franske knuder er broderet som frø.

Tryk på billedet for at se broderiet tydeligere.