mandag den 14. september 2015

PIGE I REGNVEJR



Pigen der plasker i vandpytter,

 er nu i ramme.





Hun er tegnet af Ib Spang Olsen.


Jeg satte passepartout på, så det dækkede den mørke sky, 
som hun går neden under, jeg synes at den var blevet for mørk.

Hendes regnfrakke er broderet med Stumpwork teknik, 
så der er nødt til at være plads i rammen til,
 at hendes frakke,og hat står ud fra stoffet.

Man kan venstre klikke på billedet, for at se det større.



torsdag den 10. september 2015

POSER MED INITIALER



HÅNDARBEJDS POSER


Med forbogstavet til nogle af mine børnebørns navne.
Den kan også bruges til, hårelastikker, smykker eller lignende.




Jeg lavede også en pose til mig selv,
 så jeg kunne øve mig lidt i, at få de broderede sting til,
 at se tilfældige ud.

B står for Birgit.


Her kan man lidt bedre se broderiet.





Denne pose er til mit barnebarn Benedikte,
Hun ville gerne have grønne farver på sin pose.


Her er bogstavet B lidt større.



Denne pose er til mit barnebarn Rosa,
Hun ville gerne have rosa farver


Her ses bogstavet R  lidt større.



Denne pose er til Emilie Sofie, 
hun ville gerne have hendes pose,
 broderet med lilla farver.


Her ses bogstavet S  lidt større.

.........o..........
Bogstavet har jeg fundet i computeren,
 printet det ud,  trykt på stof med tekstil maling.

De sting jeg har brugt er spiral knuder, edderkoppesting, Y sting,
 franske knuder, og millefleurs sting.

..........o..........


Man kan tydeligere se stingene , 
hvis man trykker på bogstavet med musen
også det man kalder venstre klikker.



onsdag den 2. september 2015

ARMBÅND



Mindre broderi


Nogen gange er det rart at broderer noget småt,
når man lige har broderet noget stort, 
som tager flere måneder at brodere.



Med tungesting har jeg broderet pink farvede blade,
omkring en orange træperle.


Over stift veledon har jeg broderet et æble,
 med små stumpwork blade på.
Jeg vil prøve det igen,
 men denne gang, brodere æblet med Stumpwork teknik.

Jeg tror, at man nemt kan rive trådene ud af æblet,
 fordi det er broderet med fladsyning.

Man lærer noget hele tiden.



En perle med hyben form, hvor jeg broderede 
stumpwork blade ....jeg er selv glad for de farver.


Jeg havde en glas mariehøne, og jeg ville prøve,
 om den kunne bruges til et armbånd.




lørdag den 29. august 2015

GENTAGELSE


Broderi efter Mary Engelbreit´s tegning.



Jeg har broderet dette før. Men gav broderiet til min datter. 



Jeg havde lyst til også, at eje det selv.



Jeg synes at ordene er så rigtige.



Så jeg broderede motivet en gang til, men
det var ikke så sjovt, som første gang, nærmest lidt kedeligt.
Det skulle bare overstås, så jeg kunne komme til noget nyt.
Nu er jeg endelig færdig, 
Jeg tror, at jeg har den rette ramme til broderiet.
Jeg fik engang en tavle af min yngste søn, den er jeg glad for, 
men bruger ikke tavlen, så jeg får sat glas i , 
og bruger den som ramme.




Her er det færdige resultat i sin helhed.
Tryk på billedet, hvis broderiet skal forstørres.
Man kan bedre se detaljerne når det er stort.

søndag den 23. august 2015

HUSMANDSDATTER



Pige.




Udseendet af pigens tøj, 
er taget fra en bog om klædedragter i middelalderen,
 eller der omkring.
Jeg ønskede at brodere hendes jakke, nederdel, og forklæde, 
med stumpwork teknik.

Hendes hudfarve, blev lidt bleg, og måske,
 skal jeg  lave omridset af hendes ansigt i en lysere tone, 
det sorte er vist for skarp.

tirsdag den 11. august 2015

MARKISER OG ALTAN KASSER


Markiser



Markiserne er meget små, Ca, 2.5 cm.brede
og 1.5 dyb.
De er broderet med tungesting vandret.
Bagefter har jeg broderet kædesting ,
som striber i markisen.
Man kan også brodere den lodret ,
og skifte farven i  markisen samtidig, 
ved bare at skifte farven på tråden.

Blade og blomster kan virke grove, men det er fordi, 
de ses så tæt på.
De er små i virkeligheden.

lørdag den 1. august 2015

VELGØRENHED PROJEKT:



PRINT PÅ STOF

Gardin til en skole i Afrika


Her er ansigterne af papir, sat på stoffet med knappenåle,
 så de kommer til,  at ligge nogenlunde i harmoni,  med hinanden.
Undervisningen foregik i et klasseværelse på Arena Randers.
Der er store sports arenaer, og mange flere klasseværelser ,
end jeg troede.


En børnehaveklasse i Kenya skal modtage gardinet.



34 Unge mennesker fra mange forskellige lande deltog i projektet.
I denne  klasse her er der ,
 Danskere, Nordmænd, Svenskere, Finner, Tyskere, og Englændere.

Jeg underviste på engelsk.


Alle er optaget af deres egen opgave.




Tungen lige i munden, så der ikke males ud på stoffet.





Gardinet er nu næsten færdigt.

Skolen i Kenya er bygget, af store grå gasbeton firkanter,
 og er lidt trist at se på.
En skotsk kvinde som arbejder på skolen engang imellem, 
spurgte om vi kunne lave et gardin, 
(til at hænge på væggen i skolestuen)
 der var lidt sjovt at kigge på,  for 6-8 årige børn.

Det blev til dette gardin, med børn der leger, og går i skole,
 og alle ansigterne , har alle mulige forskellige racer.




Der sluttes af med, at printe  en lille sommerfugl.

Kvinden der maler sommerfuglen, er fra Norge,
 og læser til læge.